Facebook konkurrenceregler – UPDATE maj 2011

12 05 2011

d. 11. maj 2011 opdaterede facebook igen deres konkurrenceregler – eller promotion guidelines, som de kalder dem.

Se dem her: http://www.facebook.com/promotions_guidelines.php

Er du stadig lovlig?

Generelt skal du, som før, huske at dine konkurrencer KUN må kører i apps.

Du må ikke bruge facebooks alm værktøjer, som f.eks. at tagge sig på billeder, eller uploade billeder til profiler, køre din konkurrence på din væg osv.

Du skal huske at gøre det meget klart for konkurrencen og deltagerne, at det er DIN og ikke Facebooks konkurrence.

Der er flere ting der er vigtige at være opmærksom på. Konsekvensen af ikke at overholdes deres guidelines er kontante – bliver det opdaget, lukker facebook for din konto/side!

Jeg vil henvise til dette glimrende blogindlæg, som beskriver det du skal være opmærksom på med seneste opdatering fra 11. maj 2011
http://www.socialrabbit.net/2011/05/facebook-promotional-guidelines-have-changed-are-you-still-legal/

Enjoy – Michael 🙂

Reklamer




Sådan gør de små virksomheder i Sociale Medier

17 02 2011

Mange små virksomheder ser Sociale Medier som en smutvej til hurtig marketing. Op med en Facebook side eller Twitter profil, og så kører det… eller gør det?

Jeg prædiker jo at man må ud og samle noget Social Karma = selv være opsøgende og aktiv i dialog, for at kunne høste i de Sociale Medier.

Her er en spændende infographic, nappet fra Mashable som viser hvordan (sikker amerikanske) små virksomheder og iværksættere bruger de Sociale Medier. Det er nok ikke langt fra “den danske model”

Hvad siger du?

Enjoy/Michael





Danske firmaer forbyder adgang til sociale medier – og TABER STORT

21 12 2010

I Computerworld kan man læse en utrolig artikel om, at mange danske virksomheder stadig forbyder brugen af sociale medier i arbejdstiden – Her er endda tale om sælgere, der i den grad lever af deres netværk.

Jeg er rystet over, at det sker i dagens oplyste informationssamfund. At virksomheder, trods krise og brave kampe om markederne, lukker helt af for en utømmelig kilde til nye kunder og ordrer. Det må i den grad handle om uvidenhed… Det håber jeg!

Min påstand er, at de virksomheder som tør slippe medarbejderne fri i de sociale medier.
De virksomheder som indser, at deres medarbejdere sidder med en unik viden om nye medier og er superbrugere af den teknologi, som virksomhedens kunder bruger og bevæger sig i… (hemmeligheden er ofte, at kunderne minder en del om medarbejderne, ik? 😉
ja de virksomheder vinder STORT i de næste år!

Den tid hvor sociale medier bare var noget fjolleri er for længst forbi. Virksomhedens kommunikation og den almene privat kommunikation flyder sammen, i medier som Facebook og Twitter.

Her et par gode citater fra artiklen (som du kan læse i sin helhed her)

“Firmaer går glip af gevinster, hvis de ikke finder frem til, hvordan de gør medarbejdernes netværk og brugen af sociale medier til en del af forretningen” vurderer landsformand i Business Danmark, Jens Neustrup Simonsen.

“Sociale medier er en helt ny platform til at komme i dialog med nye kunder. Det skal virksomhederne lære at udnytte, og det er oplagt at starte med at benytte sig af sælgernes netværk.”

“Det har nogle virksomheder ikke forstået endnu. De hænger fast i en forestilling om, at sociale medier er noget fjolleri, som de ansatte ikke skal bruge tid på,” siger han.

Jeg er helt enig med Jens Neustrup Simonsen.
De virksomheder, som først forstår, at tilpasse deres online kommunikation til en verden af sociale medier, får et helt ualmindelig stort forspring til de virksomheder, som først rykker, når de kan se at andre har haft succes med det i nogle år… altså for sent!

Forbud er ikke vejen frem i verden af sociale meder – det er åbenhed, samarbejde og netværk.

Hold øje med PoPi principperne, og bliv en del af fremtidens online virksomheder 🙂

Enjoy – og glædelig jul – Michael





Gør facebook os endelig i stand til at vise (online) følelser?

4 11 2010

En ung mand i 40’erne dør tragisk tidligt. Han ejede byens sportsbutik og var et velkendt ansigt i byen. Man kommer til at tænke over livet og dets tilfældigheder og skrøbelighed!

Men denne mands facebook side lever videre, og står nu som en form for grædemur, hvor venner, familie og sikkert mange andre, sender en sidste hilsen. Helt åbent fortæller man hvordan man har det. Følelserne holdes ikke tilbage.

Jeg har været til min del af begravelser, og ved hvor enormt akavet de fleste har det med at tale om følelsen TAB. “jeg kondolere” – “Jeg føler med dig” – “det gør mig ondt”. Ja det er vel de mest gængse derude i kirkerne og til gravøllet.

Men hvorfor skal vi tale som i 1700 tallet? Ja det skal vi vel, fordi vores kultur ikke lader meget plads til at tale om følelser, når det ikke lige handler om at juble over det lokale fodboldholds sejr.

Men noget tyder på, at vi på facebook har fundet et sted, hvor vi godt tør sige tingene som vi føler dem.

Hvorfor mon det er sådan?

Er der håb for de nye generationer, der trods alle disse nye medier som skaber fysisk afstand, måske bliver meget bedre til at dele deres tanker og følelser, uden nogen frygt for løftede pegefingre, eller øjenbryn.

Jeg håber… jeg håber flere vil finde en online mur at græde ved – et sted at vise sine online følelser 🙂

Snøft – Michael 🙂





Facebook konkurrence regler

23 04 2010

UPDATE
Facebook lemper lidt på konkurrencereglerne. Du skal stadig holde dig til deres officielle Guideline. Men du behøver ikke længere at blive forhåndsgodkendt, ELLER betale mere en 40.000,- for en annoncekampagne ved siden af. Læs mere her hos Komfo

—————————————————————

Vidste du at der findes regler for hvordan du må afholde konkurrencer på din facebook profil/fan page? Vidste du at sådan ca. alle overtræder Facebooks regler lige nu? Måske også dig?

Jeg har tidligere (med stor begejstring) skrevet et indlæg om en IKEA Facebook kampagne/konkurrence, der virkede så fed. De fik folk til at tagge sig på deres billede. Men det må man rent faktisk ikke. Så IKEA var på den forkerte side af Facebooks FY FY kridtstreg – og det er de bestemt ikke alene! Kender du f.eks. Larvefødder? Her skal du tagge dig på deres billeder, for at være med i lodtrækningen om børnesko – Igen lyder det som en brand go’ idé. Alle vinder. Firmaet bliver Brandet for hårdt, mens en masse mødre stimler sammen og anbefaler deres sko til højre og venstre (mig selv inklusive – som FAR, vel at mærke 😉   )… Men det er faktisk  hamrende “Facebook ulovligt” har jeg erfaret.

Jeg tror nu ikke at hverken IKEA eller Larvefødder forsøger at snyde, eller træde over visse fine kridtstreger –  men det er bare en jungle derude. Og faktisk må vi ikke ret meget af det sjove, som der ellers tegnede til, at de Sociale Medier kunne være en guldgruppe for vores online marketing, så vi kunne sprede vores Brand, Billeder og Budskaber på mange hundrede eller tusinde profiler, rundt om i det ganske Facebook Danmark.

Men den dutter ikke! Man må ikke. Altså det må man ikke, hvis det er HELT rigtigt…vel!?
Men nu tænker jeg jo i de baner, at der skal være SocialKarma i de ting vi gør herude på nettet, så det ikke vender tilbage med en ubarmhjertig boomerang :/

ÆV! NÅ!? AHVABA? Men hvad må man så egentligt?

Du kan læse om reglerne/retningslinierne her: http://www.facebook.com/promotions_guidelines.php

Jeg har herunder forsøgt at pille det vigtigste ud, og skrive det i et sprog jeg selv ville have gavn af.

Here we go:

Du må ikke: Stille som krav for deltagelse i din konkurrence, at deltageren indsætter noget eller deler noget med deres venner. Såsom indsætte billede, Statusbesked, Dele besked eller en Kommentar.

Du må gerne: Bruge et tredjeparts program/applikation som betingelse for at være med i din konkurrence. For eksempel kan du administrere en fotokonkurrence, hvor en bruger uploader et billede via et tredjepartsprogram til at deltage i konkurrencen.

Du må ikke: Have en konkurrence, som man automatisk er med i, blot ved at blive fan af din side.

Du må gerne: Kun lade fans af din Page få adgang til en fane, der indeholder et tredjeparts applikation/program til fremme din konkurrence.

Du må ikke: Giv vindere besked igennem Facebook, såsom gennem Facebook-beskeder, chat, eller indlæg på profiler eller sider.

Du må gerne: Indsamle en adresse eller e-mail gennem tredjeparts applikation, med henblik på at kontakte vinderen via e-mail eller almindelig post.

Du må ikke: Bede deltagerne om at (i dine regler eller andre steder) oprette en Facebook-konto, før de kan være med i konkurrencen.

Du må gerne: Få deltagerne til at besøge en tredjeparts applikation for at kunne deltage i din konkurrence. Da brugerne skal have en Facebook-konto for at få adgang til en applikation på Facebook, vil de automatisk blive bedt om at oprette en Facebook-koto, hvis de ikke allerede har en

Puha det var en del – og ikke nok med det!

HUSK! Uanset hvilken form for konkurrence du vil lave på din Facebook side, SKAL du kontakte Facebook og få en forhåndsgodkendelse. Det kan du gøre her: http://www.facebook.com/promotions_guidelines.php#!/business/contact.php

Du skal synliggøre at din konkurrence på ingen måde har relation til Facebook med følgende tekst:
“This promotion is in no way sponsored, endorsed or administered by, or associated with, Facebook. You understand that you are providing your information to [recipient(s) of information] and not to Facebook. The information you provide will only be used for [disclose any way that you plan to use the user’s information].”

Facebook forbeholder sig i øvrigt ret til at fjerne indhold som de finder overskrider deres retningslinjer. Om de vælger at lukke ens profil kommer vist an på den enkle sag.

Yes sir, det er en ordenlig mundfuld! De eneste der er glade her, er vel dem der udvikler 3 parts applikationer!?

Når alt dette er sagt, så skal man holde sig for øje, at disse regler selvfølgelig er skabt ud fra Californisk lov (hvor Facebook bor) Så hvorvidt de leger politibetjente i Danmark, det ved jeg ikke. Så måske skal du bare forholde dig til den danske markedsføringslov (når du markedsfører mod danskere)… måske…

Hvis man kigger lidt på de konkurrencer der florer i øjeblikket, så kan man vist ikke finde ret mange, der ikke overskrider en håndfuld eller 2, af deres regler og retningslinjer. Hvor mange tror I f.eks. der har fået en godkendelse af Facebook, inden de gik i krig? Ikke mange, tænker jeg.

NÅ, men nu har jeg forsøgt at informere lidt, på et sprog jeg selv forstår… håber du fik lidt ud af det.

God konkurrencelyst derude. Og husk lige at alt dette er min egen tolkning og mening 😉

Michael
http://www.bonza.dk





Deling på Facebook nu mere populær end Deling via e-mail

30 03 2010

Hvordan ved du, hvilke sociale sites er mest populære? Bortset fra at se på den rå trafik tal, så er en god indikator, oplysninger om, hvilke websteder der har mest indhold, som andre deler med andre… (giver det mening?) 🙂

Blandt de virksomheder, der har adgang til tonsvis af denne type data er AddToAny, en af de mest populære widgets, som lader indholdswebsteder (blogs, aviser osv – du har sikkert set at du kan dele avis artikler direkte med dine Facebook venner?) give deres læsere en nem måde at dele historier på tværs af flere sociale medier.

Ifølge AddToAny, er det nu Facebook  der dominerer deling på nettet! Med 24 procent af  andelene fra denne widget, der består af brugere der deler alt muligt indhold de sociale netværk. De slår altså E-mail der kun står for 11.1 procent og Twitter Twitter(10,8 procent)

Se fordelingen herunder:  og læs iøvrigt hele artiklen på: http://mashable.com/2009/07/20/facebook-sharing-data/





Online skrald giver ikke god karma

26 02 2010

Jeg ser Online Sociologi som et af de mest oversete områder på nettet i dag. Hvordan agere menig mand derude. Hvad sker der egentlig med al den information vi smider om os med? Bliver den der til evig tid? Er der nogen der tænker på Takt og Tone, når de kommentere FB status osv.?

Al din digitale og online informations skrald der ligger derude, repræsentere også en værdi… en historie… en spor af dig. Informationer der kan findes af, tjah sådan cirka alle der kan finde ud af at bruge Google. Kommende chefer, kærester, svigerfamilier, venner, foreninger osv osv.

Jeg vil i den kommende tid sætte fokus på vores Takt og Tone på nettet – jeg mener faktisk at vi bør tage en “licens” til at bruge nettet, for at vi ikke gør for stor skade på os selv. Jeg vil specielt sætte fokus på den enkelte – den private netbruger. Det handler i bund og grund om at Brande sig selv rigtigt og med omtanke.

Men også virksomheder bør tænke over de signaler deres Online Skrald sender og betyder for deres Brand. Se de uhyggelige sider af Facebook, som Christian F Andersen, fra K-Forum, har sat fokus på:

“Kendte danske virksomheder flokkes på Facebook, men mange af dem stiller op med stendøde sider, som er røget lige i massegraven. Kforum har været på kirkegårdsvandring hos Facebook og fundet de mest gyselige eksempler. Mød KIMs, hvis du tør. Eller hvad med komatøse Bang & Olufsen, en side der udelukkende overlever på den sparsomme føde, den modtager fra nære pårørende.” –> se hele artiklen her <–
christian f. andersen Praktikant Kforum