Danske firmaer forbyder adgang til sociale medier – og TABER STORT

21 12 2010

I Computerworld kan man læse en utrolig artikel om, at mange danske virksomheder stadig forbyder brugen af sociale medier i arbejdstiden – Her er endda tale om sælgere, der i den grad lever af deres netværk.

Jeg er rystet over, at det sker i dagens oplyste informationssamfund. At virksomheder, trods krise og brave kampe om markederne, lukker helt af for en utømmelig kilde til nye kunder og ordrer. Det må i den grad handle om uvidenhed… Det håber jeg!

Min påstand er, at de virksomheder som tør slippe medarbejderne fri i de sociale medier.
De virksomheder som indser, at deres medarbejdere sidder med en unik viden om nye medier og er superbrugere af den teknologi, som virksomhedens kunder bruger og bevæger sig i… (hemmeligheden er ofte, at kunderne minder en del om medarbejderne, ik? 😉
ja de virksomheder vinder STORT i de næste år!

Den tid hvor sociale medier bare var noget fjolleri er for længst forbi. Virksomhedens kommunikation og den almene privat kommunikation flyder sammen, i medier som Facebook og Twitter.

Her et par gode citater fra artiklen (som du kan læse i sin helhed her)

“Firmaer går glip af gevinster, hvis de ikke finder frem til, hvordan de gør medarbejdernes netværk og brugen af sociale medier til en del af forretningen” vurderer landsformand i Business Danmark, Jens Neustrup Simonsen.

“Sociale medier er en helt ny platform til at komme i dialog med nye kunder. Det skal virksomhederne lære at udnytte, og det er oplagt at starte med at benytte sig af sælgernes netværk.”

“Det har nogle virksomheder ikke forstået endnu. De hænger fast i en forestilling om, at sociale medier er noget fjolleri, som de ansatte ikke skal bruge tid på,” siger han.

Jeg er helt enig med Jens Neustrup Simonsen.
De virksomheder, som først forstår, at tilpasse deres online kommunikation til en verden af sociale medier, får et helt ualmindelig stort forspring til de virksomheder, som først rykker, når de kan se at andre har haft succes med det i nogle år… altså for sent!

Forbud er ikke vejen frem i verden af sociale meder – det er åbenhed, samarbejde og netværk.

Hold øje med PoPi principperne, og bliv en del af fremtidens online virksomheder 🙂

Enjoy – og glædelig jul – Michael





Gode tips til Facebook konkurrencer

1 12 2010

En af mine online venner; Australske Matthew Tommasi (verden er bare blevet mindre – på den gode måde :)), som driver det fremragende The Social Media Guide har lavet en super cool guide til at køre en Facebook konkurrence. –Husk at facebook konkurrencereglerne er lempet

Klik på billedet og se løjer 🙂

Michael – Enjoy 🙂

Sådan kan man kører en god Facebook konkurrence





Fiske filosofien

25 11 2010

Fish Philosophy er en ganske enkel og grundlæggende sjov og positiv holdning til livet, firmaet, mennesker osv. OG DET VIRKER – de laver penge som skidtfisk.

Det er Social Karma i sin fineste form!

Har din virksomhed nogen holdning til, hvordan I gebærder jeg på nettet?
Tænker I over, at jeres kundeservice, jeres status opdateringer osv. er frontlinie til jeres online marked- og at det er her at kunderne, brugerne, vennerne, vindes?

Tænker I over hvordan I taler derude? Og over at alt det I siger kan søges ud? Sikkert også om 10 år?

Tænker I over at måden I taler på, også er den måde folk henvender sig til JER på?

Se den lille snas fra Fiske drengene – jeg tror du vil være enig med mig i, at de ser ud til at have det sjovt. De er glade og smilene… og endnu vigtigere: DET ER DERES KUNDER OGSÅ – Burde det ikke også være sådan i din virksomhed?

Det er ren Tom Cruise og Cocktail – nu med fisk





Trolls er som små børn – vær god ved dem!

19 11 2010

Trolls er som små børn – De vil jo reelt bare gerne have noget af den gode opmærksomhed. De vil gerne hører at de er gode nok . ligesom alle os andre.

Trolls i den virkelige verden
Min kone er pædagog studerende – hun er pt. i praktisk i en vuggestue. Her arbejder de med Trolls hver dag 😉

Trolls der bider hinanden. Trolls der skriger, råber, slår – og vel egentlig bare vil have noget af den gode opmærksomhed. Lyder det bekendt?

Hvad gør man irl?
Der er mange måde at tackle de små Trolls på. Nogle pædagoger vælger at skælde ud og irettesætter. Andre skrider bare ind og overruler – skiller dem ad og håber de har forstået pointen.

Det har de sjældent…mere end et par minutter.

Der er også de pædagoger der arbejder med en mere positiv vinkel. Så når en Troll skal til at slå eller bide en anden, så siger pædagogen; ”Aeh Aeehhhh”, eller ”Krammer”

Det kan virke lidt for lalleglad-pædagog-kom-vi-sætter-os-i-en-rundkreds-og-syngeren-en-dejlig-sang-agtigt. Men det virker!!!  De små Trolls holder faktisk op med at bide, skrige, råbe, slå og det der er værre, i løbet af meget meget kort tid.

Det er da tankevækkende. En ting er sikkert – pædagogen vinder aldrig, ved at råbe ”DU MÅ IKKE RÅBE HER” tilbage til den råbende Troll 😉

Så enkelt er det

Der er egentlig ikke så meget nyt i det her, udover stedet vi kommunikerer. Det samme er gældende i sociale medier, online forums og anbefalinger.

Små mennesker som store mennesker. Offline som online. Ærlig og positiv kommunikation virker bare bedst.

Tænk; anerkendende pædagogik. Tænk; positiv psykologi. Tænk; hvordan vil du selv tales til? Og gør det så!

Min anbefaling til de store community sites (og de mindre) Ansæt en pædagog til at håndterer jeres Trolde!

Det er Social Karma 🙂

Se wikipedias beskrivelse af en Troll http://da.wikipedia.org/wiki/Troll

Se indlæg i New York Times om at være dig selv på nettet (hvem skulle du ellers være? 🙂





Gør facebook os endelig i stand til at vise (online) følelser?

4 11 2010

En ung mand i 40’erne dør tragisk tidligt. Han ejede byens sportsbutik og var et velkendt ansigt i byen. Man kommer til at tænke over livet og dets tilfældigheder og skrøbelighed!

Men denne mands facebook side lever videre, og står nu som en form for grædemur, hvor venner, familie og sikkert mange andre, sender en sidste hilsen. Helt åbent fortæller man hvordan man har det. Følelserne holdes ikke tilbage.

Jeg har været til min del af begravelser, og ved hvor enormt akavet de fleste har det med at tale om følelsen TAB. “jeg kondolere” – “Jeg føler med dig” – “det gør mig ondt”. Ja det er vel de mest gængse derude i kirkerne og til gravøllet.

Men hvorfor skal vi tale som i 1700 tallet? Ja det skal vi vel, fordi vores kultur ikke lader meget plads til at tale om følelser, når det ikke lige handler om at juble over det lokale fodboldholds sejr.

Men noget tyder på, at vi på facebook har fundet et sted, hvor vi godt tør sige tingene som vi føler dem.

Hvorfor mon det er sådan?

Er der håb for de nye generationer, der trods alle disse nye medier som skaber fysisk afstand, måske bliver meget bedre til at dele deres tanker og følelser, uden nogen frygt for løftede pegefingre, eller øjenbryn.

Jeg håber… jeg håber flere vil finde en online mur at græde ved – et sted at vise sine online følelser 🙂

Snøft – Michael 🙂





Verdens bedste iværksætter – synes jeg… og Pernille Melsted

24 08 2010

Jeg er stor U2 fan og har været det siden midten af 80’erne – og havde en fantastisk oplevelse, da jeg så U2 i Horsens d. 15. august 2010… for 6. gang.

En endnu større fan (hvis der findes en plausibel målestok for den slags) er min facebook veninde; Pernille Melsted. Måske så du hende i diverse medier op til koncerten, hvor hun agerede SUPER FAN. Måske kender du hende fra hendes fremragende bøger om PASSION – hvis ikke, så kig med på Pernilles blog

Pernille har skrevet en ret interessant “skriv” om de 4 passionerede Irlændere – se den herunder, og find inspiration til din iværksætter passion! Både U2 og Pernille er en stor inspirationskilde for mig, og den måde jeg gerne vil drive webmasterne.dk

Enjoy – Michael


På søndag og mandag spiller U2 to udsolgte koncerter i Danmark.

Det er ingen hemmelighed, at jeg er gigantisk U2-fan. Jeg har fulgt bandet i over 20 år (ja, jeg var helt utrolig ung, da jeg begyndte), har set koncerter med dem over hele verden og mener, at Bono, U2’s frontfigur, er intet mindre end personificering af PASSION.

(Hvis du vil vide, hvad jeg mener, så se dette klip, der gjorde, at jeg som 16-årig forelskede mig akut og voldsomt i Bono).

Bono er min rollemodel og – næstefter Mette Holbæk – min bedste business advisor. Bono siger nemlig aldrig nej. Han tænker stort. Han er modig, visionær og frygtløs.

Her er mit bud på de 3 Ting Bono Kan Lære Dig Om At Drive Forretning:

1. AMBITION ER IKKE ET FY-ORD

I år har U2 30 års jubilæum for udgivelsen af deres første album. De var teenagere, da de fandt sammen i Dublin, og de har været sammen som band lige siden. Bono var 16 år og hverken en specielt talentfuld musiker eller sanger – men han havde noget, der var endnu vigtigere.

Bono havde guts – passion, drive og ikke mindst skamløs ambition.

Learning Point: Det er svært at blive stor, hvis ikke kan tør indrømme, at man gerne vil blive stor!

You Too:

Taler du stadig om “din lille forretning”?

På hvilken måde er din business præget af, at du for længe har gået i for små sko?

Hvor i din forretning kunne du være ENDNU mere ambitiøs?

Bad Hair Alert: Se smukt klip med 20-årig Bono, der siger disse profetiske ord “We’re called U2. You haven’t heard of us. But you will. That’s why we’re here”

2. ELSK DINE KRISER

I slutningen af 80′erne var U2 ved at gå i opløsning.

De var MEGA store. Havde solgt millioner af plader, vundet kaminhylder fulde af Grammys og prydet forsiden af Time Magazine, udråbt som verdens største rockband. Alt det, de nogensinde havde drømt om.

Men passionen var væk. Inspirationen var forsvundet.

Desillusionerede tog bandet i 1990 til Berlin for at indspille en ny plade. Der sad de så – – – og stirrede tomt ud i luften. Det oplagte ville være at lave en opfølger til monsterhittet The Joshua Tree, men der skete ingenting.

Den gamle formel virkede ikke længere. Alle havde rykket sig, udviklet sig og længtes efter en massiv makeover – væk fra det renskurede, alvorlige, religiøse image. I Berlin gik det gik op for Bono, at de eneste der spændte ben for denne udvikling, var dem selv og deres forestillinger om, hvem U2 plejede at være.

U2 besluttede at vende det hele på hovedet, søge ny inspiration og genopdage sig selv igen. Og pludselig en eftermiddag – efter de havde overgivet sig til turde starte HELT forfra – blev sangen One født.

“The words just fell out of the sky, a gift“, sagde Bono. “At the instant we were recording it, I got a very strong sense of it’s power. Everything suddenly fell into place.”

Achtung Baby, som albummet, der blev undfanget i Berlin, kom til at hedde, blev et kreativt vendepunkt for U2, en massiv anmeldersucces og et af verdenshistoriens bedst sælgende rockalbums.

Learning Point: Alle kriser kan være katalysatorer for enorm vækst – hvis du tør

You Too:

Hvad ville du gøre anderledes i din forretning hvis du fik lov til at starte helt forfra i dag?

3. VÆR GENERØS – giv noget gratis til dine fans

Bono er kendt for sit velgørenhedsarbejde. Men der er mange måder at være gavmild på…

Sidste år spillede U2 en koncert for 90.000 fans i Californien, som de streamede live på Youtube.

Koncerten blev Youtubes mest downloadede video nogensinde – over 10 millioner mennesker (!) kiggede med. Gratis.

Learning Point: Intet er vigtigere for din forretning end en loyal fanskare. Intet.

Og intet skaber fans som at dele, connecte, bidrage, deltage – uanset om du bidrager i form af et interessant nyhedsbrev, deler dine tips i en video, i et interview eller kommenterer på andres blogindlæg.

Hver eneste gang du deler, connecter du med dine eksisterende og potentielle fans. Og du får lejlighed til aktivt at demonstrere din passion og din ekspertise.

Du har ikke råd til at lade være. Og hvis du er passioneret omkring det, du laver, kunne du formentlig ikke holde op med at bidrage – uanset om du blev betalt for at lade være!

You Too:

Hvordan connecter du med dine fans = kunder i dag?

Hvad kunne du gøre for at komme endnu tættere på dem?

PS. Du kan også være generøs som Bono ved at … dele gratis pizzaer ud til dine fans

* * * * * *





HJEMMESIDE KIRKEGÅRDEN

3 08 2010

Der findes en enorm underskov af mere eller mindre døde hjemmesider derude på Internettet.

Mange – rigtig mange – små og mellemstore virksomheder har igennem de sidste år taget skridtet ud på Internettet. Mest fordi, at det skal man jo hvis man vil markedsfører sig (og det har de helt ret i).

Nogen har fået ”nevøen på Handelsskolen” til at lave en billig og knap så professionel hjemmeside, eller online visitkort. Her har de som oftest ikke mange muligheder for at redigere i noget, uden at ”nevøen” skal ind over

Andre har haft webbureau, reklamebureau, designere og programmører med ind over, og står tilbage med et rigtig flot resultat.  Her er hjemmesiden tit placeret i et CMS, så man selv kan vedligeholde og optimere – nu om dage loves der endda SEO venlige hjemmesider. (POLL = hvor mange små og mellemstore tror du egentlig der når at lærer bare en brøkdel af de fornemme CMS løsninger at kende, og bruger dem aktivt i deres markedsføring?)

Fælles for disse 2 løsninger er, at de fleste står tilbage med en opfattelse af, at NU er lykken gjort.
CHECK, så er den online markedsføring på plads!  NOT!

Det er først nu at det reelle arbejde starter. Enhver med en smule indsigt i Google og andre søgemaskiner, Usability, osv. ved at det handler om INDHOLD – om relevant indhold. Hvad siger de besøgende, hvad leder de efter, kan de bruge den fine hjemmeside, konverteres de til kunder eller emner, osv. osv. osv.?

En klog mand sagde engang:
”Der er ikke meget sjov ved at have verdens flotteste hjemmeside, hvis ingen ved hvor den er”

Det er tiden at hjemmeside ejerne vågner op (gerne med rådgivning fra web og reklamebureauer) og tager deres hjemmesider seriøst.
Der skal afses tid i arbejdskalenderen til at administrerer og vedligeholde virksomhedernes online profil.
Gør du det, så er du godt på vej til at GENOPSTÅ 🙂

Men gør du intet, så er det faktisk helt ligegyldigt, at du har en hjemmeside.

Din døde hjemmeside bliver liggende på kirkegården, og du skal være mere end almindelig heldig, hvis der kommer nogen på besøg… Hvornår har du sidst selv været der? 😉