Social Media Strategi, en nødvendighed for succes på facebook

19 03 2011

Det som ingen ønsker at høre:
Social Media Strategi er nødvendighed, for succes på facebook

Min gode online pal; Per Lund har skrevet et ret interessant indlæg om hvordan mange mere eller mindre tror, at facebook er svaret på alt der har med online markedsføring at gøre.

Pers pointe er, at man bør fokuserer på mål og indhold, lang tid inden man vælger værktøjet – som kunne være facebook – men også sagtens kunne være noget helt andet spændende. Det afhænger af dine målsætninger.

Jeg er noget så rygende enig med Per! Og jeg vil her brygge lidt videre på hans note…

En typisk social media case

Ikke så sjældent endda, møder jeg firmaer der har set lyset, og er klar til at indtage facebook – NU KØRER DET 😉

De sædvanlige planer og ønsker er:

  • Masser af LIKERS på facebook
  • Kommentarer og deling af vores opslag
  • Masser af RETWEETS
  • Relevante kommentarer på vores egen BLOG
  • Osv. osv.

Du kan sikkert spæde til, med mange flere. Og det er ikke dårlige mål – så langt fra.

Min pointe er bare, at de ikke kommer af sig selv. Og hvad værre er, så kræver det en målrettet indsats over lang tid, INDEN du kommer til det punkt, hvor du kan begynde at tænke på, at få egentlig succes med din facebook profil.

Hvad skal der så til, for at få andre til at deltage aktivt i mine Sociale Medier (ud over den nærmeste familie og vennerflok)?

Mit svar er (selvfølgelig) SOCIAL KARMA!

Medmindre du sidder med et voldsomt populært Brand (eller et upopulært), som mange har en mening om, eller har lyst til at læne deres eget personlige Brand op af, så kræver det en opsøgende og aktiv indsats fra din side, inden du kan regne med, at andre har lyst til at komme til dig, og bidrage med kommentarer – Likes, Deling osv.

Du er nødt til at starte med at opbygge noget Online Social Karma – Noget Online Social Kapital.

Den gode valuta kan bl.a. være:

  • Opbygge en hjemmeside, der er nem og overskuelig at finde rundt i. Nemt og enkelt for den besøgende at interagerer med dig. Og ikke mindst nem at dele med andre
  • Vær aktivt engageret inden for de relevante Facebook-grupper & Kommentarer, der relaterer til din service, produkt eller firma – og her skal du IKKE spamme med reklamebeskeder eller tilbud. (Det giver dig negativ social karma)
  • Begynd at følge relevante Twitter-brugere (relevante for dine produkter og services… som dine kunder måske også ville synes var interessante. Sørg for at RE tweete (dele) deres gode twitter indlæg.
  • Begynd at kommentere på indflydelsesrige blogs og fora. Del ud af dine erfaringer – du ved garanteret en masse, som er interessant for andre med samme interesse eller produkter.   ( men igen; ikke noget med reklame-beskeder, men bidrag med indhold, der giver værdi for andre.)

Alle (eller flere af) disse skridt er nødvendige for at opbygge tilstrækkelig Social Karma, som måske giver noget den anden vej.

Desværre er der ingen garantier – det er ikke sikkert, at dem du hjælper og deler med, har lyst til at dele dine ting… Men det skader ALDRIG dit firma, Brand, Produkt, Navn, at du hjælper andre!

Enjoy 🙂

Michael

Reklamer